Tekst og foto: Johnny Tauman
Cirkus Trapez, som gæster Ribe tirsdag og onsdag, er Danmarks nye hyggelige cirkus, hvor nostalgi, eventyr, masser af dyr og fantastiske artister er i højsædet.
Cirkus Trapez har mandag slået teltet op på Hovedengen. Grundlæggerne er Isabella Enoch og Bernhard Kaselowsky, som i hele deres liv har arbejdet med cirkus – Bernhard er især kendt for sin elefant Ramboline.
Bernhard er dyrenes ven, og han passer og plejer alle sine dyr efter alle kunstens regler – de skal have det godt og er den vigtig del af den store cirkusfamilie.
Du får muligheden for at opleve ”Cirkus være lig med hjerteblod – hvor du vil få en autentisk, hyggelig og uforglemmelig oplevelse – når cirkus er bedst!”










































































