Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, torsdag den 10. november 2022
Ribe Ju-Jutsu fik med syv aktive deltagere og en dommer et virkeligt flot VM i Abu Dhabi. Ikke alene blev det som tidligere omtalt til en sølvmedalje til Claus Tobiasen, men Camilla Prien Tobiasen, der var med som dommer, bestod også den højeste dommereksamen indenfor sporten. Hun er nu World A dommer og dermed med blandt verdenseliten af dommere.
For leden blev både Claus Tobiasen og Camilla Prien Tobiasen hyldet for deres indsats ved et sur priseparty i træningslokalerne i Ribe.
Klubben stillede med blomster og lidt godt til ganen, og mange medlemmer var med til at råbe hurra for klubbens dygtige cheftræner (Claus) og formand (Camilla).
Danmark havde i alt 17 kæmpere til start ved VM, og heraf var 7 fra Ribe Ju-Jutsu. Desuden stillede RJJ med den ene af to danske dommere.
I alt deltog 1650 kæmpere fra 74 forskellige lande, som dækkede U18, U21, Adult og Mastersklasserne M1-M4 samt Para-VM. Stævnet forløb over næsten 2 uger og var det største VM nogensinde i Ju-Jitsu.
De samlede Riberesultater blev: Claus Tobiasen: 2. plads, Jeppe Tellund, Emil Jensen og Gustav Bøge: 7. plads. Jakob Bergsted: 9. plads, Victor Tobiasen: 4. plads og Jacob Lund: 17. plads.