Tekst: Johnny Tauman Foto: René Jørgensen & Johnny Tauman
21. januar 2024
Hvornår er det sidst sket, at Team Esbjerg flere gang i løbet af en kamp er bagud med 10 mål?
I søndagens Champions League havde hjemmeholdet vanskeligt at få forsvaret til at klare presset fra et velspillende Vipers, der kunne gå til pausen foran med (15-21).
2527 tilskuere i DOKKEN
Blandt de 2527 tilskuere var der endnu ikke den store uro at spore – DOKKEN har jo altid været en sikker bastion, så hvorfor ikke bare spille Vipers ud af banen i de sidste 30 minutter. Få var skeptiske – ikke mindst fordi forsvaret ikke fungerede, men angrebet havde desværre også haft mangler.
Vipers spillede klogt
Men sådan skulle det ikke gå – måldifferencen voksede, og da cheftræner Jesper Jensen tog Team-Time-Out efter 37:09 viste måltavlen (18-28). Team Esbjerg hentede nogle mål, men tre spillere på Vipers hold ville det anderledes. I målet tog Katrine Lunde sig godt for sig af skudforsøgene – og Jana Knedlikova spillede fantastisk og nåede i alt op på 11 scoringer, mens Anna Vyakhireva konstant var farlig – også med gode assists.
Hentede fem mål
Midt i 2. halvleg var Team Esbjerg bagud med (22-32) – og nåede op på (30-35) med fem minutter til slutfløjtet i en periode, hvor der bla. blev praktiseret dobbelt mandsopdækning. Da Team Esbjerg lavede endnu en af sine dårlige afleveringer fusede kampens stille og roligt ud til et nederlag på (32-37).
Team Esbjerg overlod med resultatet første pladsen i gruppe B til Metz.
Stillinger i løbet af kampen
(6-10), (pause 15-21), (18-23), (21-31, (slut 32-37)
Målscorere
Team Esbjerg: Nora Mørk 7, Kaja Kamp Nielsen og Henny Reistad hver 6, Michaela Møller, Live Deila, Rikke Iversen og Kristine Breistøl hver 3
Vipers Kristiansand: Jan Knedlikova 11, Anna Vyakhireva 7, Jamina Robert 6, Marta Tomac 5, Sunniva Andersen hver 3, Vilde Jonassen 2
Stillingen i Champions League gruppe B
- Metz 18 p
- Team Esbjerg 18 p
- Ikast Håndbold 15 p
- Vipers 11 p
- Krim Ljubljana 11 p
- Ferencvaros 8 p
- Rapid Bucuresti 7 p
- Zaglebie 0 p
Topopgør i vente
Team Esbjerg spiller 4. februar topopgør mod Metz. Det første opgør i Blue Water DOKKEN endte med en hjemmesejr på (29-27) tilbage i september.
PS! Nederlaget var det første i en periode på 495 dage – RIGTIG FLOT, og nu begynder en ny epoke!