Tekst og fotos: René Jørgensen. Copyright
21. august 2018

Canadisk borgmester gæstede Esbjerg og Ribe.

Fungerende udvalgsformand for Kultur og fritid Peder Tørnqvist (C) og kommunikationschef Thomas Reil Esbjerg Kommune, viste de canadiske gæster udgravningen ved Ribe Kunstmuseum.

Dagen var startet med rundvisninger og besøg i Esbjerg, men historien og kulturen i Nordens ældste by Ribe, der med sin autentisk atmosfære og et ægte kulturmekka, skulle naturligvis ses og opleves.

Borgmester Mike Savage og de øvrige gæster lyttede meget opmærksom på Cand.mag. Morten Søvsø, Leder af Arkæologienheden fra Sydvestjyske Museer i Ribe, der fortalte om udgravningen og hele arbejdet, der startede i juni 2017.

Morten Søvsø tog gæsterne med på en rejse tilbage til årene fra år 700 og frem, de enkelte lag der var arbejdet med i udgravningen, gennemgik Morten Søvsø på en god måde så indblikket i hvordan husene i Ribe kunne have set ud i fx vikingetiden, gav god mening for tilhørerne.