Tekst & Collage: Johnny Tauman
6. februar 2023
– Vi ser meget frem til at byde jer alle velkommen i caféen igen, skriver Lise Frederiksen fra Café Quedens og oplyser, at det fra lørdag d. 11. februar kl. 09:30 igen bliver muligt at nyde sin kaffe mm. i de hyggelige omgivelser.
Café Quedens har siden midten af uge 1 været lukket grundet udfordringer med skadedyr. Det har krævet en større sikring af hele bygningen, som er gennemført i samarbejde med Sydvestjyske Museer, som ejer Quedens Gaard. – Vi er rigtig glade for at skadedyrsbekæmpelsen nu har givet grøn lys for, at vi kan åbne, siger Lise Frederiksen og tilføjer: – Men først skal vi have malet gulvene, genetableret cafeen og forberedt åbningen.