Tekst & Collage: Johnny Tauman
26. januar 2023

Da byudviklingschef Peer Rexen, Esbjerg Kommune, gik på talerstolen på klimamødet onsdag aften på Vadehavscentret, blev der lyttet en ekstra gang. Han skulle på et kvarter redegøre for og besvare spørgsmålet: ”Hvad gør Esbjerg?”
På fornem vis redegjorde Peer Rexen for alle de tiltag, der allerede er i værks sat for bla. at sikre havnefronten i Esbjerg – herunder viste han en tegning med kommende dige, så midtbyen også sikres. Dertil kom en illustration med små oaser, hvor kommunen forsøger at aflede vand med små kanaler og en mindre sø.

Samarbejde med nabokommuner

Herefter var der en snak om bagvandet ved Kongeåen og åsystemerne omkring Ribe. – Det er et kæmpe problem, hvor vi også må samarbejde med kommunerne omkring os længere inde i landet (Vejen, Haderslev og Tønder). Hvis de ikke holder regnvandet hjemme, så kommer det jo ud til os, sagde byudviklingschefen.

Esbjerg Kommune skal udpege oversvømmelses truede områder – og derfor skal der snarest laves en Risikoplan for Ribe-området. – Det vil ske i dialog, hvor ”alle sten skal vendes” – åsystemerne, stemmeværkerne, kultursvampen samt muligheder for at kontrollere vandmasserne.

Endelig omtalte Peer Rexen, at flere områder, som tidligere kunne tænkes udlagt som boligområder, nu pludselig også havde en ”modspiller” – nemlig det stigende grundvand, som kan spille et puds.

Et let og forståeligt oplæg om storme og stormfloder

De sidste Per Reexen nævnte, var faktisk også et element i oplægget fra Per Sørensen fra Kystdirektoratet. Han forklarede en række komplicerede faktiske og teoretiske undersøgelser med nogle præcise billeder, som alle kunne forstå.

Det stigende vandspejl i havene (læs: Vadehavet) vil medføre, at der kommer flere og flere sedimenter, som aflejres – og dermed hæves havbunden. En højere havbund betyder til syvende og sidst, at det kan være vanskeligt at få bagvandet ud gennem sluserne!

– Vi pumper ind til videre ikke, lød det fra Per Sørensen, der samtidig pointerede, at grundvandet bag digerne vil sige som konsekvens af stigningen i Vadehavet.

Kontrol af digerne

Med hensyn til hyppigere antal storme / stormfloder er det vigtigt at have gode diger. To gange om året inspiceres digerne, hvor der er en række punkter på kontrollisten:

  • Digerne almene / visuelle tilstand
  • Slusernes evne til at kunne åbne / lukke
  • Sætninger
  • Huleboende dyr
  • Uønskede bevoksninger
  • Trampestier

Et view ud over Danmark viser, at Kystdirektoratet er inddraget i forskellige løsningsmodeller, hvorved nye tiltag kan beskytte mod højvand /stormfloder. Herhjemme bygger man ikke blot oven på de eksisterende diger, men ser meget hen til modeller i Holland. Og her bruger man masser af pumper til at fjerne bagvand.

Udsagn som måske kan inspirere dig

Fra tre spændende – og lærerige – oplæg bringes her en række udsagn, som DU måske kan få lejlighed til at opleve ved et nyt DMI-tilbud: En aften i klimaets tegn II. Hvis et sådant møde kommer i stand, vil det være rigtig fint, hvis også unge mennesker bliver tilmeldt.

  • Ofte bliver tørre områder tørrere – og våde områder vådere!
  • Vi ligger i DK midt imellem de to ”muligheder” med følgevirkninger af den globale opvarmning, hvor mere regn om vinteren er en udfordrende konsekvens.
  • De arktiske tegn. Hvis den nuværende indlandsis i Grønland smeltede, ville have stige med 7 m (det er ikke sandsynligt, men en del is smelter – og det kan måles).
  • Vi ved ikke, hvordan Antarktis opfører sig – hvis al is smeltede her, ville havene stige 60 m.
  • Der sker ikke så meget om sommeren i perioden 2011-2040. Vi vil få den samme mængde vand, men MEGET KRAFTIGE SKYBRUD afløst af tørkeperioder.
  • Vore vintre vil derimod blive MEGET MERE VÅDE.
  • Antallet af skybrud vil stige med 50%
  • En stormflod vil blive en 20 års hændelse.
  • På sigt stormfloder hvert 3. år.

Punkterne skal udelukkende ses som inspiration for DIN tilmelding, hvis der kommer endnu en DMI-aften.
De stammer fra tre oplæg af Klimaforsker Rasmus Anker, Professor og klimaforsker Eigil Kaas og afdelingschef Adrian Lema fra Nationalt Center for Klimaforskning.- og er bragt i tilfældig orden.