Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, tirsdag den 27. juli

Med henvisning til de voldsomme naturkatastrofer, der har været ikke mindst i Tyskland, Holland og Belgien, peger byrådsmedlem Karen Sandrini (S) nu på, at der bør laves evakueringsplaner for de lavtliggende områder i Danmark, som kan blive oversvømmet ved eksempelvis stormfloder. Det gælder således både Ribe, lavtliggende områder i Esbjerg og i det hele taget i kommunen, hvor der er fare for oversvømmelse.

– Vi har lavet risikoplaner for lavtliggende områder i Esbjerg. Det er noget, staten har pålagt os, og de er sendt til høring i seks måneder. De planer indeholder ikke evakueringsplaner, men i den forbindelse mener jeg, det er vigtigt, at vi får taget debatten om evakueringsplaner for alle lavtliggende områder, og herunder også for Ribe, som jeg også mener, der skal laves en risikoplan for, siger Karen Sandrini, der som bekendt er formand for byrådets udvalg for plan og miljø.

Karen Sandrini siger videre: – Vi har et super godt beredskab her i kommunen, og det beredskab har klaret de situationer, der har været med oversvømmelser, meget flot.

– Men når vi ser på Tyskland, Holland og Belgien, og den kritik, der har været af myndighedernes ageren her, skal vi lære af det. Hvis folk skal ud af byerne på samme tid, mener jeg, vi skal have en plan for, hvordan det skal ske.

– Hvis vi ser på den værst tænkelige situation, der betegnes som 100 års hændelser, taler vi om bølger med en højde på op til 4,5 meter. Og jeg mener, evakueringsplanerne skal laves i et samarbejde med kommunen, beredskabet, politiet og borgerne, siger Karen Sandrini, der fortæller, at planen for risikostyring i Ribe er med til budgetforslaget i år.

Karen Sandrini glæder sig over, at der er støtte fra beredskabsordførerne fra både Socialdemokratiet og Venstre, nemlig Jan Johansen og Peter Juel-Jensen, til tankerne om evalueringsplanerne.

Det er en kendt sag, at hvis stormfloden i december 1999 var kommet under højvandet, var Ribe-diget blevet skyllet over. Den gang var stormen på sit højeste ved lavvande, og det betød, at vandet stod lige op under digekronen. Ved højvande havde vandstanden været omkring 1,5 meter højere.

Ny forskning

På DMI’s hjemmeside fortælles der om et projekt, der kortlægger konsekvenserne af stormfloder. Landet er delt op i 36 afsnit, hvor forskerne har regnet ud, hvor høj vandstanden vil være ved en ny stormflod.

På hjemmesiden skrives bl.a.: “Danmark blev ramt af ekstreme stormfloder, længe før de systematiske målinger af vandstande gik i gang. De stormfloder har vi hidtil kun kendt effekten af fra historiebøgerne, men det ændrer forskere fra Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) og Kystdirektoratet nu på. Ved hjælp af bl.a. en computermodel har de bragt katastrofer som Den Anden Store Manddrukning i 1634 ind i nutiden.

Danmarks fortid er fyldt med dramatiske stormfloder. 1362, 1634 og 1872 er mejslet ind i vores fælles historie som år, hvor mange mistede livet til havet, mens husdyr, afgrøder, hjem og store landarealer blev bølgernes bytte.

Heldigvis har vi været forskånet for tilsvarende naturkatastrofer de seneste hundrede år. Alligevel er fortidens ekstreme stormfloder interessante for nutidens oceanografer og klimaforskere. For hvis noget tilsvarende skete i dag, hvad ville konsekvensen så være?

Resultatet fra projektet er et kort over Danmark med 36 kystområder, hvor den største historiske stormflod er ført op til nutiden. Kortet viser altså, hvor høj vandstanden ville blive på kysten, hvis den værste stormflod ved hver kyststrækning gentog sig”.

Kortet viser, at for Ribe-området vil vandstanden stige godt 6 meter, mens det for Esbjerg-området vil være godt 5 meter.