Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto, tirsdag den 7. april 2026
Alt tyder på, at de handlende i Ribe også må holde åbent på helligdagene under Tulipanfesten, der som bekendt finder sted i pinsen.
Et enigt byråd sagde i hvert tilfælde tirsdag sidst på eftermiddagen ja til ønsket, og med byrådets anbefaling bliver det nu sendt videre til Erhvervsstyrelsen, der skal give det endelige tilsagn.
Men de tidligere år har det ikke voldt problemer, når byrådets godkendelse foreligger.
Ved byrådets behandling af sagen oplyste borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) af hensyn til de nye byrådsmedlemmer, at den sag er årlig tilbagevendende sag.
– Men vi håber snart, det er slut, slog borgmesteren fast med henvisning til den lovændring, der er på vej omkring åbningstiderne.







































































