Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, mandag den 17. november 2025
Der var rosende ord til Ribe Vikingecenter, da Esbjerg Byråd i enighed valgte at frigive de 8,5 millioner kroner, byrådet har afsat i budgettet til det, der måske er Ribe-egnens største byggeprojekt.
Med frigivelsen af pengene er projektet kom et væsentligt skridt nærmere realiseringen.
Projektet handler som bekendt om at opføre en ny indgangsportal til Ribe Vikingecenter. Et projekt, der i alt koster 75 millioner kroner.
Projektet finansieres med 30 mio. kr. fra A.P Møller Fonden, 15mio. kr. fra Louis-Hansen Fonden, 10 mio. kr. fra Augustinus Fonden, 2,5 mio. kr. fra JohannHoffmann Fonden, 1,5 mio. kr. fra Obbekjer Fonden og 7,5 mio. kr. i egenfinansiering, hvortil så også kommer beløbet fra kommunen.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) sagde ved sagsbehandlingen, at det er imponerende at samle så mange penge ind til et sådant projekt: -Det er dejligt, t det er kommet så langt, lød det fra borgmesteren.
Også Rasmus Rasmussen fra Socialdemokratiet var imponeret over projektet.
Vikingecenteret holder i øvrigt onsdag sidst på eftermiddagen et informationsmøde for naboer om det store projekt.











































































