Tekst Hasse Jørgensen, fredag den 3. oktober 2024
Når der som tidligere omtalt i morgen, lørdag, er høstmarked med masser af aktiviteter i Ribes gader, vil der også være mulighed for at vinde tre bygavekort på 300 kroner.
Den fine gevinst kan man være heldig at vinde, hvis man tæller de fugleskræmsler, der gemmer sig i byen.
Rundt om i forretningerne ligger der skemaer, som man kan udfylde med det antal fugleskræmsler, man har fundet. Skemaerne skal afleveres i Cafe Quedens postkasse senest lørdag klokken 17, hvorefter der vil blive trukket lod blandt de rigtige løsninger.
Det er De blå Spejdere, der har fabrikeret fugleskræmslerne.