Tekst & Foto Johnny Tauman
13. april 2020

Der var masser af roser og positive ord, da det gode skib Martha genoptog rutefarten mellem Skibbroen og Ribe Kammersluse, men som alle sikkert husker, som endte det med et konkurs og en ny placering til M/S Martha i Nordby.

Martha havde fået bygget en anlægsbro neden for Restaurant Kammerslusen

Anløbsbro genanvendes på Fanø

M/S Martha havde fået anlagt og selv finasieret en anløbsbro neden for restaurant Kammerslusen.  Næstformand Torben Korsgaard fra foreningen Martha fortæller til RYK IND RIBE: ”Vi afmonterede flyder og bro, da den var tæt på at drive væk pga. af det ekstreme højvande først på året i februar/marts.
Dele af broen skal modificeres og bruges ved Langelinie i Nordby som landgang for Marthas passagerer.

Beklager forsinkelse

Torben beklager, at resterne af M/S Marthas flydebro stadig ikke er fjernet: – Vi håber en snarlig løsning – men må respektere andre vilkår for vores frivillige arbejdskraft som følge af COVID-19.

Flyderen mm er fastgjort til Sejlklubbens læssebro

Rutesejlads udskydes til 2021

Det var ellers meningen, at MS/ Martha skulle etablere rutesejlads fra Sønderho Havn t/r Ribe Kammersluse fra sommeren 2020, men det bliver tidligst i 2021.Her skulle Esbjerg Kommune gerne have etableret en ny anløbsbro for rutebåde (Fanø / Mandø) ved Ribe Kammersluse.
I Sønderho må man desværre vente et år med havneindvielsen – og i stedet er den gamle anløbsbro sat op for sidste gang i torsdags. Gravearbejdet med at udvide renden løb ind i problemer, hvorfor selve gravearbejdet først bliver færdig i vinteren 2020/2

Helhedsplan ventes med spænding

Mange venter med spænding sagsbehandlingen af Helhedsplanen for Ribe Kammersluse – og hvordan høringssvarene får flyttet / ændret i det udsendte høringsmateriale.
For at kunne forstå nogle af udfordringerne, ses herunder nogle af elementerne, som vil undergå en mere eller mindre udskiftning / renovering?

Den oprindelige rutebådsplads ejet af Esbjerg Kommune

En forsøgsbro bygget af Ribe Sejlklub – skibet “Prik” anvendes til at sætte kosteafmærkning i Vadehavet

Flyderen og det første stykke af Marthas anlægsbro er fortøjret ved Ribe Sejlklubs læssebro