Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 4. november
Det blev på et mange måder minderigt byrådsmøde, da et flertal denne mandag eftermiddag stemte budgettet hjem. Det betyder en stigning i personskatten på 0,2 procentpoint, og det bliver med besparelser, der kan mærkes. Det bliver dog også et budget, hvor væsentlige ting i store træk er friholdt for besparelserne. Det gælder bl.a. skolerne.
De meget omtalte forslag om hævet grundskyld og indførelse af dækningsafgift for erhvervslivet blev ikke vedtaget.
Men det var også et byrådsmøde, hvor flere socialdemokrater brød partilinjen og stemte for eller undlod at stemme mod forslag stillet af enhedslisten og SF mod det budgetflertal, som Socialdemokratiet eller er en del af. Budgetforliget er indgået af et flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Borgerlisten og Radikale.
Mødet blev også mindeværdigt ved, at talelysten var endog meget stor. Op mod tre timer tog hele seancen inden byrådsmedlemmerne kunne give sig i kast med de øvrige sager på dagsordenen. Her var talelysten dog skrumpet ind til stort set ingen ting.
Ingen nyheder
Selv om debatten omkring budgettet blev langvarig, var det meget småt med nyheder i den. De ideologiske holdninger blev trukket op, og der blev flere gange sat gang i lattermusklerne, da enhedslistens Sarah Nørris illustrerede sin holdning ved at fortælle et eventyr om sin ven, der i Ribe gik til to regnbuers ender på slotsbanken og her fandt medlemmer af byrådet og en skat.
Men tilbage til den alvorligere del. Forslag om budget og ændringsforslag var så omfattende, at der var 142 punkter sat til afstemning.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) kunne dog oplyse, at nogle afstemningssager var samlet i bunker, så der kunne stemmes om hele bunken på en gang.
Andre ændringsforslag måtte der stemmes separat om. Det var primært forslag fremsat af Enhedslisten (Ø) og SF. De fleste af de forslag kunne kun de to partier stemme for. Konservatives budgetforslag fik som ventet kun May-Britt Andrea Andersens stemme.
Brød partilinjen
Da det kom til afstemning om genopretning af budget for voksenområde og genopretning af budget for familieområdet samt en hævelse af grundskylden og indførelse af dækningsafgift, stemte socialdemokraterne Hans Erik Møller og Rasmus Rasmussen imidlertid for ændringsforslagene fra Ø og SF til det forlig, de selv er en del af.
Socialdemokraterne Ulla Kroman Meyer, Nini Oken og Conni Geissler undlod at stemme, da det gjaldt spørgsmålet om dækningsafgiften, selv om også de er med i det store forlig.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen gjorde gældende, at selv om der er sparet i budgettet, er der også sørget for midler til vækst og flere indbyggere, der skal skaffes bl.a. ved bedre boliger, ligesom der skal gøres meget for at udvikle Esbjerg som uddannelsesby.
Svære forhandlinger
Alle talerne var enige om, at det havde været svære budgetforhandlinger.
Søren Heide Lambertsen (S) mente, at det havde været svært at finde løsninger, der kunne give enighed. Han mente også, at budgettet er det bedst i forhold til det mulige.
Olfert Krog fandt, at det havde været en stor og svær opgave, og det havde været nødvendig med flere time outs, hvor partierne kunne konsultere baglandet.
Diana Mose Olesen (SF) kunne konstatere, at det var første gang i hendes politiske karriere, at SF ikke var med i et bredt budgetforlig.
Hun mente ikke, der var balance i flertallets budget, og at der er alt for store besparelser, der rammer de udsatte borgere.
Henrik Vallø (Borgerlisten) havde været bekymret for, om flere havde forladt forhandlingerne, der havde været særdeles udfordrende og på ingen måde sjove.
May-Britt Andrea Andersen (C) nævnte, at det havde været et valg mellem pest og kolera: – vi kunne ikke blive enige om finansieringen, og derfor måtte vi forlade forhandlingerne, slog hun fast.
Sarah Nørris (Ø) brugte eventyret om regnbuerne som sin ordførertale, Anne Marie geisler Andersen (R) nævnte, at hun valgte at blive i forhandlingerne, for det at lave budget er en bunden opgave. Politik kompromisser, og vi stemmer for den samlede pakke.
Og ellers kørte debatten på livet løs, hvor der for alvor blev krydset klinger. Borgmesteren forsøgte med smil i stemmen at dæmpe talelysten med ordene ”jo mere i snakker, jo senere er vi færdige”. Det havde dog ikke den store indflydelse i første omgang, men efterhånden blev talelysten dog mindre i debatten om de generelle punkter. Men da de enkelte forslag kom til afstemning med mulighed for at kommentere dem, var lysten til debat vågnet op igen.










































































