Tekst Hasse Jørgensen, foto Esbjerg Kommune, torsdag den 10. september
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år. Forligspartierne er blevet enige om et budget, der kombinerer ansvarlig økonomi med investeringer i velfærd, udvikling og de fysiske rammer til gavn for hverdagslivet i hele kommunen.
Sådan hedder det i en pressemeddelelse
Budgetforliget indebærer også, at den kommunale skatteprocent holdes i ro, oplyser borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).
26 af Esbjerg Byråds 31 medlemmer er den 10. september 2026 blevet enige om en aftale om Esbjerg Kommunes budget for 2027 og overslagsårene 2028-2030.
Bag forliget står følgende partier: Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Demokratilisten – Esbjerg Kommune, Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg, Liberal Alliance og Radikale Venstre. Kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten står udenfor forliget.
Ifølge pressemeddelelsen har budgetforliget fokus på hverdagens velfærd og fremtidens muligheder. Aftalen prioriterer blandt andet børn og unge, socialområdet, kultur- og fritidslivet, lokalsamfund, turisme, erhverv og investeringer i klima, infrastruktur og kommunale bygninger.
Budgettet bygger på et sundt økonomisk udgangspunkt, men tager samtidig højde for de udfordringer og prioriteringer, som kommunen kan stå over for i de kommende år.
Målet er at sikre fortsat udvikling i hele kommunen og fastholde en robust økonomi som grundlag for både den nære velfærd og de investeringer, der skal ruste kommunen til fremtiden.







































































