Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 3. november 2023

Gammel kærlighed ruster aldrig, siges det.

Og noget må der være om snakken, for Bruno Rasmussen fra Skælskør kom første gang til Ribe på ferie med sin mor i 1988. Og siden den tid, har Bruno besøgt Ribe mindst en gang om året med overnatning, og siden 2004 er det sket med hans nuværende kone, Solveig.

– Og vi elsker Ribe, fortæller Bruno Rasmussen, da vi møder ham en tilfældig dag på Torvet foran Weiss Stue.

– Første gang, vi var i Ribe, spiste vi på Hotel Dagmar, og siden har vi været her mindst en gang om året med overnatning. I starten på Hotel Dagmar, men da Danske Hoteller overtog stedet, skete der noget. Vi fandt andre overnatningsmuligheder, bl.a. på Sælhunden og nu på Weis Stue, og vi elsker de gamle bygninger med de snævre trapper og de skæve rum, ligesom vi elsker Ribe. Det er en fantastisk by at være gæst i, lyder det samstemmende fra Solveig og Bruno Rasmussen.