Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 10. marts 2026
I løbet af cirka tre uger vil den gamle bygning der til sidst rummede Roager Brugsforening, være jævnet med jorden. Kommunen har netop givet nedrivningstilladelse.
Håndværkerne gik mandag i gang med først at fjerne taget og derefter jævne murene med jorden, og det venter formanden for Roager Brugsforening vil vare omkring tre uger.
– Når det er færdigt, sår vi græs på grunden, og vil generalforsamlingen vil vi efterlyse gode ideer til, hvordan området kan indrettes. Vi arbejder med planer om at lave et grønt område, så stedet stadig kan blive et samlingspunkt, siger Alex Sørensen.
At det skal tage tre uger at rive bygningen ned, begrunder Alex Sørensen ed, at der er asbest i de tagplader, der ligger som ly for vejr og vind.
– Når det er asbestplader, der er tale om, skal der tages helt specielle hensyn under nedtagningen, lyder det fra formanden.
Roager Brugsforening led som mange andre små detailforretninger i landsbyer, livet, da omsætningen begyndte at falle drastisk.
Der blev arbejdet med alternativer, og valget faldt – som bekendt – på en selvbetjeningsforretning, der er ubemandet i det daglige, men som kunderne til gengæld kan komme ind i døgnet rundt, hvis de har en app eller en brik. Butikken er desuden videoovervåget, så de ansvarlige til hver tid kan se hvem, der har været i butikken hvornår.
Alex Sørensen fortæller, at driften af den nye butik går over forventning.











































































