LørdagsRETROEN: Brød-og kageparadiset

Det er muligt, at teenagepigerne på Bispegades Skole var så fremsynede, at de kendte til reklamen om Spangsberg Flødeboller som ”slankemiddel” fremfor kager. I hvert fald var der jævnligt trafik til bager Burgwald eller bager Thomsen for at hente små formfranskbrød, som blev udhulet og fyldt med negerboller (det hed de jo dengang). Gnaskende på disse ”bomber” vendte teenagepigerne tilbage til skolegården, hvor alle de små, som netop havde spist en ”klap-sammen” med leverpostej stor måbende så til – og glædede sig til at måtte forlade skolen i frikvartererne.

På tur rundt til 12 bagere

Ribe havde i 60´erne ikke mindre end 12 bagerier, som hver havde netop deres specialitet.
Et retroperspektiv med start hos bager Riis på hjørnet af Sønderportsgade og Nygade vil pege på de specialiteter, som en 13 årig har lagret i forhold til de 12 bagerier – nogle har andre oplevelser og er velkomne til at følge op.

Bagerne: Riis, Jacobsen, Engedal og Davidsen

Bager Riis bagte byens bedste og største ”hjemmebagte” franskbrød – og folk bar ofte to brød hjem til fest i det lille hjem: franskbrød med smør og kakao.
Næsten ved siden af lå bager Jacobsens udsalg, som primært solgte rugbrød fra ”fabrikken”. Mange borgere fik også stegt juleanden / flæskestegen netop her.
I Grydergade boede bager Engedal – han var kendt for et tykt chokoladelag på de tørkager, som blev solgt fra butikken. Det blev nu aldrig til tørkager! Gule kokoskager formet som halvmåner og enorme Napoleonshatte blev revet væk – begge saftige kaloriebomber.
I bunden af Grønnegade levede bager Davidsen sit eget stille liv. Der er ikke specialiteter – ud over ”bagerens dårlige øje” med creme og syltetøj, som huskes herfra. Produkterne var målrettet beboerne nær Slotsbanken og i slipperne.

Bagerne: Thomsen, Burgwald, Juul og Munken

Bager Thomsen – eller Rådhuskonditoriet på von Støckens Plads – har som den eneste i midtbyen overlevet til i dag. Mange har stået med næsen trykket mod ruden og set de flotte lagkager og flødekager – specielt huskes klassikeren ”Gåsebryst” med bund af butterdej. Kreationerne matchede de mesterværker, som Tv-seere kan studere i ”Den store Bagedyst”.
På hjørnet af Hundegade og Badstuegade lå bager Burgwald – med bageri i baghuset. Ville du købe specialiteten: det sønderjyske rugbrød, så måtte du enten være tidligt på færde eller bestille i forvejen. Butikkens ”Æselører” var kendt for tyk glasur – både den hvide og den brune.
Bagermester Juul i Gravsgade – tæt på Ribe Katedralskole havde sin helt egen niche. Hver pause var der en lind strøm af studerende, som skulle have lune snegle. Og sammen med købet fik man altid en god og ”lun” bemærkning med på vejen!
Ethvert hotel med respekt om sig selv har et konditori, hvor gæsterne direkte kan vælge kage til kaffen. Hotel Munken havde på hjørnet af Sortebrødregade og Dagmarsgade et konditori med småkager / specier med chokolade og nødder – kun været der få gange – ikke mindst pga. prisen.

Bagerne: Klingenberg og Nielsen

Derimod gik turen ofte til Bager Klingenberg i Nederdammen. I butikken fandt man to specialiteter, som gik ”som varmt brød”, som man siger: ”Ribe-Stangen” – en 3,5-4,5 cm tyk wienerbrødsstang  pyntet med perlesukker – og Svesketærten pyntet med tykt lag flødeskum.
I Saltgade boede bager Nielsen – kendt for produktionen af diverse brødformer og morgenbrød – her ligger Ribes anden nuværende bager: Pompei, der har fortsat udviklingen af brød.

Bagerne i Tangekvarteret

Når vi en sjælden gang ikke kunne finde brød eller kager i den indre bys 10 butikker, så cyklede vi over jernbanen. Inden længe mødte vi bager ”Dan” på venstre side med Napoleonskager med sød flødecreme samt Medaljer – sprøde mørdejsbunde med fyldig vaniljecreme og tyk glasur. Var denne butik ”lukket”, var sidste chance hos bager Andersen – på hjørnet af Tangevej og Stadionvej. Her må læserne supplere med Andersens mesterbag.

Kun to tilbage

Skulle du være blevet lækkersulten – så har Ribe dom nævnt stadig to rene bagerbutikker: Rådhus Conditoriet og Pompei. Pump cyklen og afsted, for nu ved vi jo lidt mere om kalorier, end da vi var aktive unge i bybilledet.