Tekst og foto: René Jørgensen copyright
27. juni 2018

Firmaet Årsleff er måske bedst kendt i Ribe, som det firma der skulle nedlægge baneoverskæring, overkørsel 26, på Hillerup Markvej. Men Årsleff kan mere end det, nu fik de jo heldigvis aldrig maskinerne i gang ved overkørslen.

Årleff er med på projektet ved Dagmars broen, de skal sikre broen med spunsprofilvægge, der bankes i jorden med en kæmpe kran fra BMS, og dette kunne gøres uden at det støjer for meget.

Selvfølgelig var der støj, men det var ikke værre end dagens turister og ripensere kunne følge med i arbejdet og se det præcisionsarbejde der var i gang med ”kæmpe hydraulik hammer” og loddestok.

Arbejdet kunne følges fra Andeøen, hvor en lokal børnehave var i gang med kunstnerisk udfoldelse i museets have. Heller ikke en dagplejer fra Tangegruppen, hvis børn var meget optaget af at se ænderne blive fodret, lod sig heller ikke distrahere, og for børnene var en dejlig varm sommerformiddag ved at være til ende og turen kunne gå hjem til dagplejer Henriette, til en velfortjent frokost og middagslur.