Tekst: Renè Jørgensen foto: Brinck Isenkram
8. juli 2020.

Brinck Isenkram åbner i Ribe

Når Brinck Isenkram, som har specialiseret sig i storindkøb til bedste priser, åbner sin nye butik i Ribe på adressen Saltgade 4, får Ribe en butik, der har specialiseret sig i storindkøb, som kommer kunderne til gode.

– Brinck Isenkram har et stort centrallager i Jelling, og vores koncept er at købe stort ind, opkøbe restpartier for at holde priserne nede, fortæller en travl Joackim Brinck om hele set-uppet Brinck Isenkram, der bygger på isenkræmmer-outlets og reklamerer med altid 50 pct. rabat på alt.

Vores varesortiment er ikke fast, og der kommer hele tiden nyt til, men en dåseåbner kan man nu altid købe, siger Joackim Brinck, der også kan fortælle, at den seneste nye butik, der åbnede i Tønder, er godt besøgt. Brinck Isenkram er blevet godt modtaget alle steder.

– Vi er hvor turisterne er, og de 9 butikker i ferielandet er alle mellem 130 og 400 kvm. Vi er også på de fleste kræmmermarkeder over hele landet. Der er altid fuldt hus på standen, takket være de mange lækre ting til helt vanvittige priser.

Brinck åbnede sin første butik i Blåvand i 2019 og har siden skabt et stort netværk.

Dertil er der kommet butikker i Skagen, Ebeltoft, Løkken, Hirtshals, Blokhus, Nykøbing Mors, Tønder og nu Ribe, som åbner medio august.

Brinck Isenkram har også en større butik i Hillerød.