Tekst Hasse Jørgensen, foto Ove Detlevsen og privat, tirsdag den 4. august 2026
Det lykkedes tirsdag eftermiddag mandskab fra Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe at hindre en brand i en traktor i at brede sig til en gylletank, der rummede 7000 tons gylle.
Der gik ild i traktoren, der stod på Ribe Biogas område ved Koldingvej, og der var kun omkring en meter fra den brændende traktor til gylletanken.
Brandvæsnet satte omgående fire røgdykkere med to højtryksrør ind for at bekæmpe ilden, og det lykkedes at hindre ilden i at brede sig. Dermed lykkedes det også at forhindre, at gylletanken brød sammen og spredte 7000 tons gylle ud over området.
Traktoren blev totalt ødelagt og blev senere slæbt væk fra stedet.

Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe havde fire køretøjer på stedet








































































