Tekst Hasse Jørgensen, fredag den 5. december 2025
Brandmænd fra Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe måtte fredag formiddag til Esbjerg havn for at assistere ved en redningsaktion.
En mand var observeret i vandet ved Fanø-færgeriet, og både politi, Sydvestjysk Brandvæsen fra Esbjerg og Ribe samt redningstjenesten i Esbjerg blev alarmeret.
Manden blev samlet op af vandet og i kritisk tilstand kørt til sygehuset i Esbjerg, oplyser politiet.
Hvordan manden er havnet i vandet er ikke klarlagt i skrivende stund.
At brandfolk fra Ribe blev alarmeret hænger sammen med, at Sydvestjysk Brandvæsens redningsbåde er stationeret i Ribe.











































































