Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, tirsdag den 30. april 2024

Brandfolkene kommer til tider ud for lidt specielle opgaver. Og sådan en måtte meldingen tirsdag sidst på eftermiddagen betegnes som.

Ved jernbaneoverskæringen på Plantagevej på Nørremarken var der to store striber af glas på kørebanen, som det helt sikkert ikke var godt for bildæk at køre i.

Politiet rekvirerede derfor Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe til at feje kørebanen ren, og det blev hurtigt gjort. Hvor glasset stammer fra fortaber sig i det uvisse.