Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto René Jørgensen, fredag den 10. april 2026
Den brand, der torsdag ved middagstid hærgede en lejlighed på et bosted for psykisk handicappede, var påsat.
En 37-årig psykisk syg mand tilstod under et grundlovsforhør ved retten i Esbjerg fredag formiddag at være gerningsmanden. Han havde sat ild til sit sengetøj og forklarede, at han ville gøre det igen, hvis ikke han blev varetægtsfængslet.
Det blev han i fire uger – dog ikke i et fængsel med i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Selv begrundende han ildspåsættelsen med, at han ikke ønskede at bo på stedet i Ribe men gerne ville på en anden behandlingsinstitution.
Ved branden udbrændte lejligheden, ligesom der trængte en del røg ind i nabolejligheder.
Brandvæsnet fik bugt med ilden i løbet af kort tid, og de fik derefter luftet ud i de lejligheder, der fik røg.
Ingen personer kom noget til ved branden. Personalet sørgede for, at alle blev evakueret.







































































