Tekst Hasse Jørgensen, foto Rene Jørgensen copyright
Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har sammen med det lokale byrådsmedlem Anders Rohr Jørgensen (V) og flere andre politikere udført et stort politisk arbejde i bestræbelserne på at hindre lukningen af overkørsel 26 Hillerup Markvej.
Både borgmesteren og Anders Rohr Jørgensen hilser da også den trufne afgørelse særdeles velkommen.
– Jeg er naturligvis rigtig glad for, at forligsparterne har lyttet til bekymringerne og har stoppet processen, siger Jesper Frost Rasmussen, der fortsætter:
– Både jeg og flere andre har gennem længere tid forsøgt at få ministeren i tale, og selvom det var fem minutter i 12, da mødet i dag blev afholdt, glæder det mig selvfølgelig, at fornuften sejrede til sidst.










































































