Tekst Hasse Jørgensen, foto Esbjerg Kommune, mandag den 2. september 2024

De, der fulgte byrådsmødet mandag sidst på eftermiddagen enten fysisk eller digitalt, bemærkede, at borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) lynhurtigt forsvandt fra mødet efter første behandling af budgettetog overlod ”roret” til den konservative 1. viceborgmester Nicolaj Aarøe, der i øvrigt med sikker hånd gjorde mødet færdigt.

Over Telefonen fortæller Jesper Frost Rasmussen, at årsagen til hans ”desertering” skyldtes et vigtigt energimøde i Sydkorea.

– Jeg skulle med fly klokken 19 fra Billund, så derfor måtte jeg smutte, lød det.