Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, mandag den 6. september
‘Ønskerne var mange og intentionerne gode, da byrådet mandag sidst på dagen behandlede udkastet til budgettet første gang.
Af den mere end en time lange snak om budgettet fremgik det, at kommunens økonomi ikke er så dårlig endda, men det stod også klart, at byrådet på grund af aftaler mellem Kommunernes Landsforening og regeringen ikke har frit spillerum. Aftalen mellem KL og regeringen gør, at der er sat loft for kommunerne med hensyn til både investering og drift, og det loft er Esbjerg Kommune meget tæt på at nå. Så skal der bruges flere penge et sted, betyder det en besparelse andre steder. Bl.a. er områder som voksenhandicap og familier hårdt presset af udgifter, og det kommer byrådet til at forholde sig til.
Nogen egentlig debat på byrådsmødet var der ikke tale om, idet det var partiernes gruppeformænd, der fremlagde de respektive partiers ønsker til de kommende års budgetter.
Proceduren er nu, at budgetforslaget for årene 2022 til 2025 sendes til de politiske forhandlinger, hvorefter det endelige budget skal godkendes i starten af oktober. Og det er først her, at man kan danne sig et overblik over, hvordan kommunens fremtidige budget kommer til at se ud.
Ved byrådets første behandling af budgettet, nævnte borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), at kommunen står på et solidt økonomisk fundament, og han opfordrede alle til at tænke langsigtet. Han håbede samtidigt på, at alle vil gå konstruktivt ind i forhandlingerne. Det gav samtlige talere tilsagn om, og der var ingen, der stillede ultimative krav.
Jesper Frost Rasmussen oplyste, at kommunen har et plus på 55 millioner kroner, og det sammenholdt med den buffer, på 30 millioner kroner, der blev lagt ind sidste år, giver et godt udgangspunkt for forhandlingerne. Men borgmesteren gjorde også opmærksom på, at kommunens samlede budget tælles i milliarder, og så er de nævnte tal ikke så store.
I de efterfølgende indlæg fra ordførerne, var det hovedsageligt ideologierne, der blev fremført sammen med konkrete ønsker.
Jørgen Ahlquist (S) nævnte, at hans parti har en lang række ønsker til kommunens fremtid og mente, at det ville være mærkeligt, hvis ikke andre partier kunne nikke godkendende til disse ønsker, ligesom han var sikker på, at andre partiers ønsker også kunne vinde genklang i Socialdemokratiet.
Olfert Krog (DF) var glad for at have medvirket til, at det går godt i Esbjerg Kommune og at der er trukket nye arbejdspladser og uddannelser til, og hans parti har en række ønsker indenfor sundhedsområdet.
Diana Mose Olsen (SF) ønskede bl.a. åbenhed og dialog på familieområderne fremfor, at familierne skal kæmpe mod kommunen. Men det kræver, at der er tid til de enkelte sager. Henrik Vallø (Borgerlisten) gik til forhandlingerne med en vis optimisme, og han fandt, at de sociale områder ikke skal omtales som tunge områder, men velfærdsområder, der investeres i.
May-Britt Andrea Andersen (C) nævnte en lang række konservative standpunkter og fandt, at det er helt essentielt med en sund økonomi, hvor man ikke bruger mere, end man tjener. Hun foreslog en erhvervsfremmestrategi, lige som hun slog til lyd for, at der gøres mere for handicapidrætten gennem oprettelsen af et parasportsråd, hvis formål skal være at oprette bedre forhold for handicapidræt.
Anne Marie Geisler Andersen (R) fandt det vigtigt, at der ikke går valgkamp i budgetforhandlingerne. Hun mente bl.a., at der er for få jurister inde over sagsbehandlingen, og at det giver for mange klager i ankenævnene.
Sarah Nørris (Ø) fremlagde sine ønsker til budgettet på vers, og det fik Hans Kr. Sønderby (Esbjerglisten) til at konstatere, at hans indlæg ikke var på vers og forhåbentligt heller ikke pervers.
Borgmesteren kunne afrunde de lange indlæg med den konstatering, at der næppe bliver plads til alle ønsker.