Tekst og foto: René Jørgensen
27. december 2025.

Bordtennisstævne i Ribe når nye højder

Når Ribe Bordtenniskub Lørdag den 3. og søndag den 4. januar 2026 afholder deres årlige internationale bordtennisstævne i Ribe fritidscenter bliver det stævne nummer 62 i rækken siden starten i 1964 .
Ved sidste stævne i januar 2025 blev der sat deltagere rekord med 735 deltagere, denne rekord er endnu engang blevet slået, da der denne gang er tilmeldt ikke mindre end 834 deltagere fra ind og udland. Ud af de 834 kommer 422 fra udlandet. Udover spillere fra Danmark kommer der spillere fra Tyskland, Estland, Frankrig & Holland.

Det store deltager antal, gør at vi igen har været nødt til at tage hallen i seminariehuset i brug, som ligger 300 meter fra Fritidscenteret. Endvidere vil der blive taget et par ekstra lokaler i brug i Fritidscenteret, alt i alt skal der spilles på 102 borde, hvilket også er rekord.

Stævnets størrelse gør det uden sammenligning til Danmarks absolut største Bordtennisstævne.

Når weekenden er omme, er der spillet omkring 5300 bordtenniskampe.

Helt sikkert er det, at der weekenden igennem vil blive spillet en masse seværdigt bordtennis. Der vil være fri entré for publikum, skriver Knud Andersen i en pressemeddelelse .

Arkiv fotos fra sidste års turnering

Ribes stærke 1. single Thomas Andersen