Tekst og foto: Bo Børsen Hansen
Mandag aften var Ribe BTK 3 bedre kendt som Guldholdet i ilden i serie 4. Holdet består af rutinerede Peter Gram, Jørn Foged og Knud Andersen.
En trofast skare af fans kunne se holdet vinde sikkert 8-2 over Esbjerg. 3 sikre sejre til 1. singlen Knud og 2 hver til Jørn og Peter samt doublesejr ved Knud og Peter bevirkede, at der ikke var spænding om resultatet.
Holdet fører nu suverænt rækken inden den sidste kamp mod Ølsted hjemme den mandag 28.3.
Det forlyder der stadig er mulighed for såvel adgangsbilletter til denne kamp samt årskort til næste sæson.
Efter kampen var der naturligvis guldkarameller til alle….