Tekst og foto: Renè Jørgensen
30. april 2023.

Sæsonafslutning for Ribe Bordtennisklub Divisionshold.

Lørdag spillede Ribe Bordtennis klubs førstehold sæsonens sidste to holdkampe i kvalifikationsspillet til 2. division. Allerede inden dagens kampe var det afgjort, at Ribe ikke ville komme i betragtning til oprykning.

Til dagens kampe stillede Ribe med følgende spillere: Thomas Aakjær Nielsen, Morten Hytting, Claus Feddersen og Lauge Foged

Et godt kæmpende Ribe hold måtte se sig slået

Første kamp var mod topholdet fra Roskilde, og de viste sig at være en for stor mundfuld for det godt kæmpende Ribe hold. Roskilde vinder kampen stensikkert 8-1. Morten Hytting stod for Ribes enlige sejr i opgøret.

Anden kamp var mod Amager på papiret et mere jævnbyrdig opgør, og det blev det.

Chancen for en sejr var tilstede

Begge hold fulgte pænt ad, og kampen endte 7-7, og da en kamp ikke kunne ende uafgjort, skulle det afgøres i et golden set. Her spilles der et afgørende sæt, og for Ribe var det Morten Hytting som blev valgt til den svære opgave. Morten kommer hurtigt bagud, men for sig kæmpet tilbage, men slutter med at tabe med mindste muligt margen. Et ærgerligt nederlag, hvor chancen for sejr absolut var til stede.

Sæsonen for holdet er nu ovre, og når den nye sæson starter op, er Ribe igen at finde i 3. division, fortæller Knud Andersen fra Ribe Bordtennis Klub.

Fra venstre: Claus Feddersen, Morten Hytting, Thomas Aakjær Nielsen og Lauge Foged
3. divisions spillere foto: privat