Tekst: Bo Børsen Hansen. Foto: René Jørgensen, søndag den 6.3.22.
Lørdag mødte Ribe Bordtennis Klub på udebane Trelleborg fra Slagelse i bestræbelserne på at rykke op i 2. division.
Holdet denne gang bestod af Claus Feddersen, Thomas Andersen, Thomas Åkjær og Morten Hytting.
Desværre kom holdet skidt fra start med 2 tabte doubler, heraf den ene ved Claus og Thomas Åkjær var knebent i 5. sæt efter matchbolde i 3. sæt.
Bagud 0-2 kom Ribe aldrig rigtig med mod et rutineret og godt spillende Trelleborg hold. Morten Hytting gjorde den bedste figur med bl.a. knebent nederlag til rutinerede Jan Søndergaard.
Ellers var det stolpe ud og utur for holdet i singlerne. Kampen endte fortjent 8-3 til Trelleborg, med en enkelt singlesejr hver til Morten Hytting, Thomas Åkjær og Thomas Andersen.
Holdet må konstatere, at det bedste hold vandt, og at Ribe BTK for nuværende er ude af kampen om oprykning til 2. div.
På lørdag venter, ligeledes i Slagelse, topholdet Helsingør og Vestegnen, begge stærke sjællandske hold.

Ribes stærke 1. single Thomas Andersen