Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto René Jørgensen, onsdag den 30. september
Efter næsten fire års virke har Susanne Gudiksen opsagt sin stilling som social vicevært i Ribe Boligforening.
Susanne Gudiksen blev ansat i en nyoprettet stilling, hvor det var det sociale, der var i højsædet. Hun har sat masser af aktiviteter i gang, og hun har udført et stort arbejde.
Formanden for boligforeningen, Jens Hunderup, rettede da også en stor tak til Susanne Gudiksen på foreningens generalforsamling, og han fortalte, at man arbejder på at ansætte en ny person i stillingen.
– Et bedre navn er nok en boligsocial medarbejder, og en sådan arbejder bestyrelsen i øjeblikket på at ansætte, sagde Jens Hunderup.
Susanne Gudiksen skal fremover arbejde i social-psykiatrien i Varde Kommune.
Personalemæssigt er der også sket andre ændringer. Erik Westergaard er blevet ledende vicevært efter Johannes Bjerregaard er gået på pension.