Tekst og foto Hasse Jørgensen, tirsdag den 16. maj 2023

Ribe Boligforening står foran tre store projekter, der sammenlagt løber op i cirka 13 millioner kroner.

Det drejer sig om, at tre afdelinger skal have nye tage fordi de gamle er ved at være nedslidte. De tre afdelinger er afdeling 41, Hermelintoften-Hans Jensens Vej i Gredstedbro, afdeling 42 Tømmergangen i Ribe og afdeling 43 Nedervej med flere i den sydlige del af kommunen.

I alle tilfælde vil udskiftningen, der dels lånefinansieres og dels betales af egne midler, medføre huslejestigninger. For Hermelintoften-Hans Jensens Vej stiger huslejen fra 827 kroner månedligt til 901 kroner per kvadratmeter, hvilket svarer til 8.21 procent. Her er der tale om 28 boliger. Den samlede udgift her er 7,4 millioner kroner.

For Tømmergangen bliver stigningen fra 754 kroner per kvadratmeter til 825 kroner, hvilket er en stigning på 8,61 procent. Samlet udgift er 3 millioner kroner for de 17 boliger.

For afdeling 43 bliver stigning fra 711 kroner til 793 kroner svarende til 10,34 procent. Her er der tale om 13 boliger, hvor den samlede udgift bliver 3,5 millioner kroner.

Byrådets økonomiudvalg har netop godkendt de aktuelle lånoptagelser. Sagen skal endeligt godkendes i byrådet, men det er formentligt kun en formssag.