Tekst & Collage: Johnny Tauman Foto: Christina, Ribe
22. juni 2023
Mange familier – ja faktisk i alt 76 personer – var i lørdags med Børns Voksen Venner på den første af de to årlige udflugter. Igen havde Else Frøjk stor opbakning, og Christina, Ribe har leveret både tekst og billeder til RYK IND RIBE.
– Vores familie har været på tur. En fantastisk tur som for 2 voksne og 4 børn var en skøn oplevelse, skriver Christina og fortsætter: -Vi er på alle måder taknemmelig for, at dette kan lade sig gøre. Det giver en fri dag for os alle – og vi kan nyde hinanden. Tak fordi vi måtte være en del af denne begivenhed.
Turen gik til Danfoss Universe.
Endnu en begejstret tilbagemelding
May Meincke Lauridsen skriver:- Vi havde en super god tur med perfekt vejr og lækkert mad. Børnene havde meget sjov ud af både sæbeboblemaskine og den lille strand:
May har taget billederne herunder: