Tekst & Foto: Johnny Tauman Collage: René Jørgensen
29. juli 2023
Der var masser af glæde og begejstring at spore i øjnene på de mange børn, som besøgte Ribe Dyrskue. Fra morgenstunden kom Uffe bla. med vuggestuebørn, som udtrykte glæde ved at se køer og heste, mens andre igen brugte tid i den store Hoppeborg, besøgte Klaus´ Modeltraktorer eller kom forbi Hophans slik og pølser. Mange troppede også op, når der var aktiviteter på pladsen som Grisevæddeløb, Kanin-hop opvisning og køreopvisning med juniorer fra Gittes Kuskeskole i Rødding.
Autentiske små historier
Ved præsentationen af dyrene fra Børnedyrskuet i den store ring blev der fortalt historier om det enkelte dyr – og fx. at en af hundene fik lov til at komme op i sengen derhjemme.
Kuskeskolen med flotte indslag
Mange nød også opvisningen med kuskene og ikke mindst den flotte violette dragt, som den ene rytter bar – ikke helt almindeligt rideudstyr 🙂
Leg i dyre maskiner
Og så – som i de gode gamle dage – børnenes leg i de udstillede maskinparker, hvor flere kom på den anden side af millionen i anskaffelsespriser.