70 til 80 børn mødes i morgen, torsdag, til sang både i gågaden og senere i Sct. Catharinæ Kirke.
Det er et arrangement, der er lavet i anledning af Spil Dansk (Syng Dansk), og de mange børn kommer fra spire-, børne-, pige- og drengekor fra byens to kirker, fortæller organist ved Sct. Catharinæ Kirke Benjamin Friis.
Torsdag kl. 17:00 synger Spire- og Børnekoret i gågaden ved Maren Splid (man skal nok være forberedt på, at det kan være lidt uhyggeligt!) og kl. 18,30 synger Spire-, Børne-, Pige- og Drengekoret en koncert på 45 min, hvor publikum også får lov at synge med på et par kendte sange. Det foregår i Sct. Catharinæ Kirkes skønne rum.
Det er nu 20 år siden, at Syng Dansk/Spil Dansk så dagens lys, og i år præsenterer nogle af kirkernes kor et fint lille program til dagen.









































































