Tekst og fotos: Renè Jørgensen
8. juni 2022.
Børnehavebørn viste fin form, da de løb Royal Run
Det var 36 meget friske børn, der onsdag formiddag var ved at varme op til børnehavens Royal Run løb.
Daginstitutionen Tangebo – store børnehaven,- havde arbejdet hele sidste uge på forberedelserne til dagens løb. Der blev lavet plakater til ophængning i vuggestuen, så børn og personale kunne kigge på når løbet blev ”skudt i gang”
Bodil Roskjær, der er pædagogisk leder for Tangebo, kunne da fortælle, at der fra forældrene var en god opbakning til arrangementet. På dagens rute var børn og personale fra vuggestuen mødt op for heppe. En bedstefar havde fundet en god plads til at se løbet ved de gule blokke på Seminarievej, og nød en kop kaffe i ventetiden til børnene kom forbi. Ruten gik fra Willemoesvej gennem de gule blokke ved Seminarievej 54, og der løbet godt til.
På ruten ventede Duddi Lauridsen med fire børn fra storpasningsordningen Villa Villa Kulla fra Bordingsvej, for Sofia, der er Duddis datter, var nemlig med i løbet, og hende skulle der vinkes til.
Der var diplom til alle løberne. En flot ”krone” som børnene selv havde farvet.
Der skal tilføjedes, at forældrene havde forberedt børnene godt på løbet. Måske flere havde siddet ved fjernsynet og set kronprinsen med flere løbe

36 børn fra Tangebo er klar til løbet
- Børn og personale fra vuggestuen havde taget plads
- Sofia hilser lige på “tilskuerne” til løbet

Fire børn fra storpasningsordningen Villa Villa Kulla på Bordingsvej ventede spændt på Sofia, som der skulle vinkes til. Fra venstre er det Albert og Oskar. Pædagog Duddi Lauridsen i midten og til højre inderst, Matheo og yderst Oliver. Storpasningsordningen – Et mærkeligt navn, men det hedder det altså. Stordagpleje havde været fint at kalde det, for det er det det er. Duddi Lauridsen og Tina Lauridsen har ti børn til sammen.

Løberne blev mødt af flotte vipler, som de selv havde været med til at lave.











































































