Tekst og fotos Hasse Jørgensen, torsdag den 15. december 2022

Børn, og jul hører uhjælpeligt sammen, og blandt det, der virkelig kan få glæden op i små personer, er at pynte et juletræ. Og det er en fornøjelse som voksen at følge børnenes arbejde med at fremstille og hænge pyntet op på det grønne træ.

Således også på Margrethegården i Ribe, hvor seks børn fra børnehaven Mælkebøtten på Nørremarken var på besøg for at pynte juletræet i plejehjemmets forhal.

Børnene havde medbragt nyt pynt, men de kunne også nikke genkendende fra pynt fra tidligere besøg på plejehjemmet.

Og da arbejdet var færdigt, var det tid til at nyde den medbragte madpakke og den pose med frugt og småkager, som plejehjemmet havde pakket.