Tekst Hasse Jørgensen, foto Palle Peter Skov. Mandag den 5. nov.

Efter mange års forarbejde bliver børn og unge i Esbjerg Kommune nu også tilbudt at blive brandkadetter.

Det nye initiativ vil blive præsenteret på et pressemøde på Beredskabsstationen, Vibevej 18, Esbjerg, på fredag den 9. november.

Brandkadetkorpset er et tilbud til unge om at blive del af en brandmandsverden med fokus på faglighed og fællesskab, og henvender sig til alle unge fra 7. årgang og til 18 år. Brandkadetkorpset har som socialt sigte at favne alle unge og give dem mod på livet.

Korpset i Esbjerg Kommune er blevet til – og drives – i et tæt tværfagligt samarbejde mellem Sydvestjysk Brandvæsen, SSP forebyggelse og Vejledning, Esbjerg kommune, skoler og andre aktører. Brandkadetter i Esbjerg Kommune er en del af “Brandkadetter i Danmark”, der er en landsdækkende organisation.

Vi vender senere tilbage med mere om, hvad den nye ordning mere detaljeret går ud på.