Tekst & Foto: Johnny Tauman
12. februar 2023

Badmintontræning er en leg, hvor forældre og børn sammen med trænerstaben arbejder med motorikken med et smil om læben. Det må nemlig godt være sjovt at dyrke sport. Da RYK IND RIBE var forbi træningen, var der individuelle øvelser i at ramme og sende bolden i den rigtige retning. Det skete med engagement både fra barnet med ketcheren, men også fra kammerater, idet øvelsen også var en del af en leg.

I det næste træningspas deltog forældre og børn sammen til bevægelse rundt i hallen lyttende til musik. Når musikken stoppede, skulle forældre og børn agere udvalgte dyr og fortsætte bevægelsen. De fleste kunne sagtens være med, så længe det handlede om løver, elefanter, slanger og hoppende kænguroer. Men Hvordan bevæger en haj sig?

Efter opvarmning skulle børn og forældre – til dagens træning var der 10 forældre og 25 børn – træne baghåndsslag. Træner Janni Fenn Weis viste og fortalte, hvordan man holder på en ketcher og brugte kendte billeder fra børnenes hjem – fx man holder på og kan dreje en fjernbetjening til fjernsynet. Og så blev der herefter øvet slag til den store guldmedalje, hvor børnenes energiudfoldelse fik sveden frem på de voksne.

Senior servicemeddelelse

Der går rigtig godt for førsteholdet, som kan rykke en række op efter sæsonens sidste kampe, men det kræver sejre i de næste hjemmekampe. Derfor inviterer Ribe Badminton Club på kaffe / te samt til alle tilskuere, som møder frem i Ribe Fritidscenter 25. februar og 25. marts.