Tekst Hasse Jørgensen, foto Legoland. Fredag den 16. august

En flok børn med deres forældre kan se frem til en spændende oplevelse i weekenden, hvor de alle får en gratis tur til Legoland.

Det er Red Barnets Oplevelsesklub, der står bag arrangementet.

Oplevelsesklubben er en flok på seks til otte mennesker, der i regi af Red Barnet skaffer nogle oplevelser til børn og forældre, hvis økonomi er så stram, at der ikke er plads til disse oplevelser.

Oplevelsesklubben havde fire arrangementer i 2018, hvor der bl.a. var fastelavnsarrangement og besøg på brandstationen.

Oplevelsesklubben har fået så mange donationer, at der nu kan laves en tur til Legoland. Det er bl.a. de to Odd Fellowloger i Ribe, der har givet 10.000 kroner, ligesom både Legoland og Føtex har støttet arrangementet.

De pågældende børn og deres forældre får en gratis dag i Legoland med kørsel frem og tilbage, ligesom der er en sandwich og sodavand til deltagerne.