Børn, ældre, velfærd, skoler og klimasikring var nøgleord ved budgetbehandling

Tekst Hasse Jørgensen, tirsdag den 26. august 2025

Børn, ældre, velfærd generelt, skoler, klimasikring samt kommunens udvikling som uddannelsesby. Det var nogle af de ord, der blev gentaget mange gange, da de politiske partier i Esbjerg Byråd fremlagde deres syn på de budgetforhandlinger, der nu går i gang og som skal behandles endeligt af byrådet den 6. oktober.

Inden den tid skal byrådet forsøge at finde frem til et fælles fodslag og et fælles budgetforslag, og ingen af ordførerne kom denne mandag eftermiddag med ultimative krav. Tvært i mod blev der ønsket konstruktive og positive forhandlinger.

Som det blev sagt i den timelange debat af den socialdemokratiske udvalgsformand, Jakob Løkke: der er ingen tvivl om, at vi alle vil det godt for Esbjerg Kommune. Det er vejen derhen, der kan give lidt uenighed.

Balance mellem indtægter og udgifter

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) indledte med at opfordrede til konstruktive forhandlinger:

– Her i startfasen af budgetforløbet vil jeg som altid gerne appellere til, at vi fra vores partier går konstruktivt ind i forhandlingerne og som byråd sammen tager ansvaret for kommunens økonomi på os. Selvfølgelig har vi hver især vores mærkesager, som vi kæmper for, og det er der også plads til, når bare vi samtidig er indstillede på at lytte og bøje os mod hinanden for at få enderne til at nå sammen. Det er i fællesskab, at vi finder de bedste løsninger, og det giver stabilitet og arbejdsro i kommunen, når der fra politisk side er konsensus om økonomien. Derfor håber jeg, at vi endnu engang kan lande på et bredt forlig og sammen sende Esbjerg Kommune trygt og sikkert ind i de næste fire år.

– For første gang længe har vi et budget, hvor der faktisk er balance mellem indtægter og udgifter. Det har vi, fordi vi i de seneste år har truffet nogle hårde, men nødvendige beslutninger. Budgetforligene har uundgåeligt indeholdt besparelser, og sidste år satte vi skatten en smule op. Det er hovedårsagerne til, at vi i år står på et stabilt fundament, som vi faktisk kan køre driften af kommunen videre fra.

Videre sagde borgmesteren: – Selv om de seneste års budgetforhandlinger har været svære og økonomien presset, så skal vi huske på det positive billede, der overordnet tegner sig af Esbjerg Kommune. Vores strategiske satsninger bærer frugt, og fortællingen om Esbjerg og vores kommune forandrer sig. Generelt går det faktisk ret godt, og det skyldes ikke mindst vores store strategiske satsninger.

Borgmesteren pegede også på, at den udvikling, kommunen er inde i er opdaget af de unge, og kommunens institutioner har fremgang i ansøgere til uddannelserne.

Mennesket kommer først

Michael Harbøll (S) kom bl.a. ind på de statslige forhold men trods penge i statskassen er den kommunale velfærd underfinansieret med 23 mia. kroner.

Han påpegede også, at Esbjerg Kommune bruger færre penge på børn i skoler og institutioner end mange andre kommuner gør, og han fandt, at her der noget, der skal rettes op på.

– Det er dokumenteret, at kommuner, der har en høj normering og høj kvalitet i dagpasning og skoler har færre udgifter til udsatte børn. En økonomisk kurve vi jo også her har en interesse i, bliver mindre.

Videre sagde Michael Harbøll: – Kvalitetsløft i folkeskole og dagpasning er derfor en vigtig prioritet for Socialdemokratiet, også fordi vi ser det som en vigtig investering i kommunens fremtidige udvikling og befolkningsvækst.

–  I Socialdemokratiet ønsker vi, at borgerne skal komme først. Vi har en forpligtelse til at prioritere hjælpen til vores udsatte og svage borgere.

– Det er borgerne, det er barnet, det er forældrene, det er de ældre, der har vores første prioritet. Fordi, det er vigtigt for familiernes tryghed, og fordi, det er vigtigt for kommunens udvikling.

Også klimaforandringerne kom Harbøll ind på: – Spørgsmålet er, om kommunen har det rette niveau for klimasikring? Det er naturligvis svært at gardere sig mod naturkatastrofer, men der er brug for at gentænke klimasikringen og måske også investere mere på dette område.

– Hvordan det bedst gøres, vil vi gerne være med til at drøfte i de kommende budgetforhandlinger. En mulighed kunne være en klimasikringspulje, som SF og Konservative foreslog forleden, lød det fra Harbøll.

Studieby, kultur, klima og turisme

Mikkel Ammitzbøll fra SF pegede bl.a. på, at dette års budget er et andet end sidste års: – Sidst var det et voldsomt sparebudget. Vi skulle spare helt ind til knoglen og måske helt derind, hvor det gjorde mere end ondt. Heldigvis vedtog vi, og med SF-billigelse, en skattestigning, så de værste besparelser kunne afværges. Og heldigvis kan man sige, så slap vi også for den statslige straf for skattestigning. Det gør også, at SF går til forhandlingerne med håb om indrømmelser på bl.a. skoleområdet.

Hovedpunkterne i Mikkel Ammitzbølls oplæg var skole, studieby, kultur, klima og turisme, der skal prioriteres.

M.h.t. skoler mener SF ikke, at man kan nøjes med at investere i skolebygninger, selv om de også skal være i orden, med forhold, der fremmer god indlæring.

– Altså forhold der fordrer læring, for det er ikke i orden, at børn skal tilbringe deres skolegang i rammer, vi ikke ville acceptere på et rådhus eller på vores egen arbejdsplads, og det er ikke i orden, at vi først reagerer, når tingene er gået helt i forfald. Men vi skal også investere i indhold og drift. Vi skal turde at investere endnu mere i mennesker, i vores børn. Det gælder ikke kun på skoleområdet, men også i daginstitution og SFO skal vi turde at sætte krav.

Om Esbjerg som studieby sagde Mikkel Ammitzbøll: – Esbjerg skal være en studieby og det siger næsten sig selv, at hvis byen fortsat skal vokse og udvikle sig, er uddannelsesdelen en af de ting, der skal fokuseres på. Det ser ud til, at vi har vendt kurven, og således ser det ud til, at vi i år kan fejre en fremgang på læreruddannelsen med 2% og ikke mindre end 32% på Sosu. Samlet set har Esbjerg et plus på 6% på velfærdsuddannelserne, mens man nationalt er gået tilbage med 4 procent. Denne fremgang er ikke kommet af sig selv. Men sådan et perspektiv følger også en vis forpligtelse. For at Esbjerg fortsat skal være en attraktiv studieby, skal der fortsat tages et langt sejt træk i form af løbende investeringer. Det må være målet, at Esbjerg går frem på uddannelsesområdet også i fremtiden, når det gælder optag, specielt når det gælder velfærdsuddannelserne.

Om kulturen sagde Ammitzbøll, at når man er på Vestkysten skal der hele tiden arbejdes ti procent hårdere, selv om kommunen sprudler at kulturelle tiltag.

På klimaområdet kunne han tænke sig at udvide kompetencerne for klima- og miljøudvalget, og på området turisme pegede Ammitzbøll på, at turismen omsatte for 2 milliarder kroner i 2024, og det må ikke underkendes.

Klimafond

Den konservative May-Britt Andrea Andersen kom bl.a. ind på klimaproblemerne. Som hun sagde, har kommunen flere gange været sat under vand, og hun pegede på den klimafond, som partiet sammen med SF har foreslået.

-Jeg forestiller mig, at vi afsætter 10 millioner kroner hvert år de tre kommende år. Vi kommer jo alligevel af med pengene. Sidste gang måtte vi hurtigt finde 20 millioner kroner for at udbedre de mest nødvendige skader.

May-Britt Andrea Andersen slog I øvrigt fast, at hun ikke ville gå i detaljer med året budget i denne omgang, men hun hæftede sig bl.a. ved skoleområdet og skoletjenesten.

– En stor del af vores folkeskoler er i decideret dårlig eller halvdårlig stand. Heldigvis blev der sidste år i budgetforliget afsat penge til at påbegynde renoveringer, men det er kun en lille del af behovet, vi har fået dækket indtil videre.

Sidste år stod vi uden for budgetforliget, men vi lagde vores eget budgetforslag frem, hvor vi afsatte 135 millioner kroner over fire år til arbejdet med den nye masterplan for skoleområdet. Forligspartierne satte 105 millioner kroner af i samme periode. Derfor vil vi rigtig gerne afsøge mulighederne for at gøre mere for at komme hurtigere i mål med renoveringen af vores folkeskoler.

– Masterplanen, som Børn- og Skoleudvalget godkendte i maj 2024, har jo fem fokuspunkter: bedre arealanvendelse, pædagogisk løft af faglokaler, velfærdsfaciliteter, indeklima og udearealer.

-De mest presserende behov er markeret med rødt i masterplanen. Alene de røde markeringer kræver investeringer på næsten 243 millioner kroner. Tager vi de gule markeringer med, kommer vi tæt på 200 millioner oveni. Med andre ord: Der er rigtig lang vej igen, og vi må sætte mere fart på renoveringerne, hvis vi vil give både elever og medarbejdere bedre rammer i dagligdagen, så vi sikrer gode læringsmiljøer.

Med hensyn til skoletjenesten mente hun, at kultur- og fritidsudvalget skal revurdere tjenesten.

Budgetter skal afspejle det faktiske udgiftsniveau

Sabrina Bech Bartholin (DF) vil stå fast på en stabil og ansvarlig økonomistyring.

– Det er vores klare holdning, at kommunen skal tage ansvar og budgettere der, hvor udgifterne og forpligtelserne reelt ligger. Det er ikke blot god forvaltning – det er en nødvendighed. Vi meget optaget af retvisende budgetter og ansvarlig styring.

Sabrina Bech Bartholin nævnte det specialiserede voksenområde og familieområdet, der i ALT for mange år ikke blevet budgetteret med den udgift, som regnskabsaflæggelserne har påvist, at de har haft brug for. Der har simpelthen ikke være harmoni imellem budgettet og det faktiske forbrug, som har ligget et markant stort million beløb over budgettet.

– I Dansk Folkeparti mener vi, at der skal tilføres et budgetløft, så budgettet afspejler det faktiske udgiftsniveau. Med en efterlevelse af lovgivningens bestemmelser om retvisende budgettering, kan vi få skabt og sikret rammerne for, at kvalitetsstandarder og regnskabsteknisk styrbare løsninger forankres, med afsæt i et politisk vedtaget serviceniveau.

Sabrina Bech Bartholin pegede på vigtigheden af forebyggende behandling og indsats og takkede civilsamfundet i form af de mange foreninger, virksomheder og frivillige, som bidrager til udvikling af Esbjerg Kommune.

Hun kom ind på en lang række områder, DF vil satse på så som veje, sikre skoleveje, ældrepleje og en række mere konkrete ting.

Børn, socialområde og klima

Anne Marie Geisler Andersen (Rad.) glædede sig over, at budgettet i år ser bedre ud end længe, så der rent faktisk er lidt at bruge af: – Der ikke et langt sparekatalog, som vi skal kæmpe for at få pillet forslag ud af ligesom de forrige år. Og gudskelov for det. Der er dog heller ikke nogle budgetrammer eller en kassebeholdning, som gør, at vi bare kan bruge løs.

Som hovedtemaer nævnte Anne-Marie Geisler Andersen, børn, socialområdet og klima.

– På børneområdet ønsket vi at styrke vores folkeskole og dagtilbud. Vi støtter derfor op om de masterplaner, der er lavet på områderne med henblik på at få renoveret nedslidte skoler og daginstitutioner, sikre gode undervisningsfaciliteter, toiletforhold mm. og et godt indeklima til vores børn.

– Vi støtter også op om at afsætte flere midler til almenområdet, så flere børn kan få det rette skoletilbud her. Børn, der har brug for et specialtilbud, skal stadig kunne få dette, men vi skal ikke segregere børn, som godt ville kunne blive på almenområdet, såfremt de får den nødvendige støtte.

– Bevæger man sig over på anlægssiden, er nogle af de ønsker, der står højest hos os, at vi kan få udbygget vores idrætsfaciliteter, hvilket selvfølgelig både vil komme børn og voksne til gavn.

På socialområdet slog hun til lyd for, at budgettet bliver løftet, så det dækker det reelle behov på familie- og voksensocialområdet.

På klimaområdet sagde Anne Marie Geisler Andersen: – Vores tredje og sidste område er som altid det grønne område. Her vil vi arbejde for midler til: klimasikring af bygninger, mere skovrejsning, forankring af klimafonden for at kunne støtte mindre klimaprojekter, evt. en styrkelse af klimasekretariatet samt fortsættelse af energiens folkemøde.

– Hvad angår klimasikring har vi konkret spurgt ind til kommunens mulighed for at opkøbe nogle af de grunde, der er allerhårdest ramt af oversvømmelser ved skybrud med henblik på, om vi kunne bruge dem til at opsamle og aflede vandet. De mennesker, der bor der, er jo stavnsbundne, og i en situation, som de har meget svært ved at løse på egen hånd. Omvendt kunne vi udnytte, at vandet naturligt samler sig der.