Tekst og foto: Renè Jørgensen
22. februar 2020.

Bøgeholdt Montage står klar.

Sådan står det at læse i et opslag på Facebook. Men det er nu ikke grunden til RYK IND RIBEs besøg hos Anders Bøgeholdt, der driver virksomheden Bøgeholdt Montage.

For 38 års siden plantede Anders og sin mor en egekvist i haven i Øster Vedsted – en kvist, som var fundet i skoven. Kvisten voksede sig stor – og for seks år siden blev det store egetræ fældet. Træet brugte den dygtige tømrer til at lave et spisebord af.  Egentligt var det tæt på, at overskudstræet havde endt sine dage i brændeovnene i nabolaget, men Anders fik en anden idé. Der skulle bygges en el-guitar – det blev så den første af 12-13 guitarer, som Anders selv har bygget.

– Jeg har egentligt tidligere spillet lidt guitar, men det bliver ikke mere til så meget, men jeg kan lide at bygge dem og sætte mit eget præg på dem, fortæller Anders Bøgeholdt.

2 x Anders og Søren arbejdede med en idé.

Det var Søren Skilte Fitz, alias Søren Schmidt- Nielsen, der fortalte RYK IND RIBE om guitarbyggeren. Det er SKILTEFABRIKKEN.NU, der har ”pakket guitaren ind i folie” – Ikke bare en almindelig folie, men Anders havde fået sin gode ven Anders Nissen til at tage nogle karakteristiske billeder fra Ribe, og det var dem Søren Skilte Fitz printede og skabte den flotte guitar af.

Anders Nissen til venstre er mesteren for de flotte fotos der på guitaren.

Guitarkroppen er lavet af en MDF plade og ”halsen” har jeg købt, fortæller Anders, der primært bygger guitarerne til sig selv. Mange Ribe-borgere har sikkert besøgt Isvaflen på Skibbroen, men hvor mange har set den flotte hjemmebyggede guitar, lignende en isvaffel med tre kugler – hænge over disken? – Sikkert ikke mange, men så er der endnu en grund til at forsøde ventetiden, når Isvaflen igen åbner med at betragte den flotte guitar, som butikken købte af Anders.

Musikværelset fortæller en historie.

I Anders ´musikværelse hænger guitarerne på væggen, ikke blot til pynt, for alle er de klar til brug. DAD, Guns N’ Roses og Metallica hænger også på væggen, og der er dømt heavy, fra det øjeblik man træder ind i værelset. Vi besøger en heavyrocker, der lytter til 5FDPP, et hårdtslående band fra Las Vegas. Forkortelsen dækker over navnet Five Finger Death Punch, det amerikansk heavy metal band fra Nevada. Bandet blev dannet 2005 og tog sit navn fra Kung fu filmen “The Five Fingers of Death” fra 1972.
Jo der var dømt ”stærkstrøm” og flækket spade, da RYK IND RIBEs udsendte skulle prøve en af herlighederne af, strengene blev vredet og Bøgeholdt Guitars kan noget.

Fristelsen var for stor. Frem med pedalen og den rå lyd, jo det skulle prøves.

Den musikalske højskole satte gang i musikken.

Det var egentligt tiden på en musikalsk højskole, hvor de levede og åndede for musikken, der fik Anders i gang med musikken. Det blev en passion, så derfor var en indmeldelse i RIAMUF ikke en overraskelse. Tilbage i Ribe blev det til nogle år i bandet ”Luftens Helte” med lokale drenge som Lars Roed, Peter Thomsen, Stefen Steenholdt og Rasmus Ager, der smed masser af metal ud over scenen i 90´erne. Det var en god tid, fortæller den nu 43 årige tømrer, der nu mest bygger guitar frem for at spille på dem. I værelset ved siden af Anders`, hænger der en flot rød guitar som Anders har bygget til sin 18 årige datter Maja.

Guitaren på billedet er lavet af gulvbrædder hentet i Sviegade.

Det sidste stykke træ fra svendeprøven blev også brugt på en guitar.

Hvordan bliver en guitar til?

– Da jeg en dag holdt parkeret i Sviegade, og en beboer var ved at læsse gamle gulvbrædder på en trailer, så blev min næse for kvalitet vakt. Jeg kiggede lidt på træet og fik af ejeren lov til at tage et eksemplar. Det blev kroppen til en af mine guitarer, fortæller Anders. Han fremviser også en guitar, der er lavet af et stykke overskudstræ fra sin svendeprøve til tømrer. Lige nu arbejdes der på en ny guitar, hvor kroppen bliver ”pakket ind” i tegneseriefigurer. Et andet stykke træ bliver måske til en hel anden figur.

Er du blevet fristet, så er salgspriserne fra kr. 2.500,00 og op efter, men så får du også din egen guitar og Anders Bøgeholdt bygger den gerne.
Følg Anders på hans hjemmeside. https://www.facebook.com/BogeholdtGuitars/