Tekst Johnny Tauman    Foto: René Jørgensen
20. april 2019

Efter en forfærdelig 1. halvleg (12-12) satte Ribe-Esbjerg HH tingene på plads mod Lemvig-Thyborøn Håndbold og vandt kampen i Ribe Fritidscenter med (30-26). Dermed fik holdet to point på kontoen, som betyder en foreløbig første plads i Kvalifikationsspillet til Håndbold Ligaen 2019/2020.

Der tackles igennem med slag på skudarm

Kvist ud – Pelle ind

Hvis vi først overordnet kikker på kampen, så skiftede hjemmeholdets trænerteam med fornuft Kasper Kvist ud på fløjpladsen, efter han i den indledende fase havde misbrugt et par oplagte chancer samt et straffekast. Pelle Schilling kom ind og viste stor klasse – han viste viljestyrke og kæmpede om selv umulige bolde for herefter at score på ”tomt mål.”

Ringe fremmøde

Det gode vejr – kamptidspunkt kl. 14.00 og andre faktorer gjorde, at KUN 325 tilskuere havde indfundet sig i Ribe Fritidscenter – og i en kulisse skabt af Lemvig-supportere, så var det så som så med den lokale opbakning.

Claus  gav flest øretæver

Kampen efterlader nogle forskellige oplevelser. På trænerfronten uddelte Claus Uhrenholt langt flere verbale øretæver til sin rådvilde spillere end REHH´s Jan Paulsen, der i første halvleg nu også skældte rigeligt ud.
Overodnet set så tabte trænerteamet fra Lemvig-Thyborøn Håndbold igen en kampe med en forfærdelig start efter pausen – og så skabe vrede jo ikke bedre spillere!

Den medlevende tilskuer er IKKE i tvivl om, hvilken retning spillet skal gå

Dommerne havde det svært

Dommerparret havde svært ved lede slagets gang, da de bøvlede lidt rigeligt med de personlige straffe. Da Rasmus Boysen havde set RØDT, så faldt der nogle kompensationsdomme med to minutters udvisninger – og nogle kunne sagtens være løftet til RØDE kort, hvis Rasmus´ løftede albue var nok i hans tilfælde.
Miha Zvizei har fortalt andre medier, at han er klar til de sidste kampe – måske for klar. I hvert fald var han læst af Lemvig-Thyborøn Håndbolds målmand, da han forsøgte med den skruebold, som netop havde givet kåringen for bedste mål i marts mod TMS Ringsted. Heldigvis kom han op på hesten igen midt i 2. halvleg med scoring til (20-17).

Tilskuerne fra Lemvig var hårde ved Lukas, da han fik slag mod hovedet

“Tudefjæs” tog hævn

I starten af 2. halvleg faldt Lemvig-Thyborøn Håndbold helt fra hinanden, da Ribe-Esbjerg HH gik fra (12-12) til (17-13) – i en periode, hvor Søren Rasmussen tog godt for sig i målet. Herefter var det Lukas Karlssons tur til at få sin tredje ungdom med scoringer til (19-16) og (21,18) – og dermed fik han taget gruelig hævn over tilråbet: ”Tudefjæs”, da han havde fået et slag i hovedet.

“Op å stå” – selvfølgelig hjælper man hinanden

Hjælp nu Nicolai videre

Men kampen efterlader også et stort uløst problem: Nicolai Pedersen. RYK IND RIBE kan kun anbefale, at klubbens ledelse hjælper Nicolai med at finde en ny klub. Da han kommer på banen efter godt 15-16 minutter løber han i Lukas Karlsson løbebane, hvormed de to spillere ikke får nogen glæde af hinanden. Angrebstræner Jan Paulsen råber og signalerer efter Nicolai med besked om, at han skal gå direkte mod forsvaret, men intet sker!
Da Nicolai kommer ind til 2. halvleg, ifører han sig overtræksdragten – og under sit holds første Team-Time-Out deltager han ikke. Da trænerteamet er færdig strækker han sin arm ind i flokken, men er totalt fraværende i blikket. REHH har slogannet: ”Forstand på håndbold” – så hjælp da jeres spiller!

Godt målmandsspil

Søren Rasmussen stod en god og solid kamp

Søren Rasmussen stod en rigtig god kamp i målet – og nåede en redningsprocent på 37. Han havde flere gange i kampen dobbeltredninger, som uheldigvis gav scoringer, da returboldene  blev opfanget.

Målscorere
Ribe-Esbjerg HH: Runar Karason og Lukas Karlsson hver 6, Pelle Schilling og Gunnas Steinn hver 4, Mathias Jørgensen 3, Miha Zvizei, Magnus Søndenå og Kasper Kvist hver 2, Rasmus Boysen 1.
Lemvig-Thyborøn Håndbold: Jørgen Rasmusen og Jesper Kokholm hver 7.