Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, onsdag den 14. april

Igen tager Esbjerg Kommunes Biblioteker del i det landsdækkende tiltag Forskningens Døgn, og det sker med to foredrag online om så vidt forskellige emner som det ulmende, japanske opgør med arbejdet som det altdominerende i tilværelsen og det danske sprogs finurligheder og hele oprindelse. Sidstnævnte i et samarbejde med Ribe Katedralskole.

Det siger sit om den traditionsfæstede, voldsomt strenge japanske arbejdsmoral, at man har begrebet karoshi – “død ved overarbejde”.

Men med inspiration fra ikke mindst Danmark kæmper japanske virksomheder for at gennemføre reformer, der skal løsne op på denne bogstaveligt talt livsfarlige arbejdsmoral og give deres ansatte mere frihed og dermed midlet til at opnå en mere fornuftig balance mellem jobbet og privaten.

For lever vi for at arbejde, eller arbejder vi for at leve, spørger Lisbeth Clausen, ph.d. og associate professor ved Copenhagen Business School, der har givet sit foredrag endnu et spørgsmål som titel: “Det gode liv – hvad kan vi lære af japanerne og omvendt?”

Som Lisbeth Clausen ridser op har Danmark en stor eksport af varer til Japan, og vores kongehus, H. C. Andersen, vikingerne og dansk design er blandt de faktorer, der giver os et godt image hos japanerne.

Og på det seneste er “arbejdsglæde” kommet til som et af de danske fænomener, japanerne interesserer sig meget for.

Japanernes bestræbelser knytter sig også til ønsket om at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet.

Lisbeth Clausen holder sit foredrag via onlinetjenesten Zoom mandag den 26. april klokken 19-20.

Dansk har en stor familie

– Hvorfor hedder “mand” ikke “mande”, men “mænd” i flertal? Hvorfor starter ordene for “tand”, “to”, “fisk” og “far” med t og f på dansk, men med henholdsvis p og d på fransk? Og hvor kommer vort sprog egentlig fra? Disse og flere spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i mit foredrag, oplyser lektor ved Københavns Universitet Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen.

– Jeg vil fortælle om det danske sprogs historie og dets slægtskab med omtrent 400 andre sprog i Europa og Asien.

– Jeg vil illustrere, hvordan uregelmæssigheder i vort nuværende sprogsystem ofte udspringer af regelmæssige udviklinger i tidligere sprogstadier, og hvordan man som en slags ”sprogarkæolog” kan bruge viden om disse sprogstadier til at afgøre, hvilke lag i sproget, der er nye, og hvilke, der er gamle.

– Jeg vil afsløre, hvordan ovenstående indsigter kan bidrage til øget viden om vor sproglige og kulturelle historie, tilføjer Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen, der i øvrigt opfordrer tilhørerne til at have adgang til en computer, tablet, smartphone eller lignende under foredraget, da det indeholder øvelser, som kan forudsætte adgang til internettet.

Det er ligeledes på Zoom, Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen holder sit foredrag onsdag den 28. april kl. 19-20.

Esbjerg Kommunes Biblioteker har fået dette foredrag i stand i et samarbejde med Ribe Katedralskole.

Ganske gratis viden

Bibliotekar Anne-Lisa Pedersen slår fast, at foredragene er gratis, men at interesserede skal tilmelde sig, hvorefter de vil få tilsendt et link.

Anne-Lisa Pedersen bemærker, at foredraget om japansk arbejdsmoral har fået ny aktualitet i forbindelse med corona-krisen og danskeres erfaringer med at arbejde hjemmefra.

– Mange har oplevet, at arbejdet flyder ind over privatlivet og fylder mere og mere, konstaterer hun.

Og evig aktuel er forskningen i det danske sprogs rødder og altid foregående blomstring i nye former og farver.

– Vi vil jo så gerne, at vores tilhørere kommer fra foredragene med følelsen af at være blevet lidt klogere – at de kommer derfra med ny, sjov viden, siger Anne-Lisa Pedersen om Esbjerg Kommunes Bibliotekers mål med at bidrage til Forskningens Døgn.

FAKTA

Du tilmelder dig på https://www.esbjergbibliotek.dk/arrangementer Du tilmelder dig de to gratis foredrag under banneret Forskningens Døgn.

Klik på opslaget for det pågældende arrangement.

Du vil også få et telefonnummer til at søge hjælp, hvis teknikken skulle drille.