Tekst Hasse Jørgensen, foto Home, fredag den 20. juni 2025
En af Ribes meget markante ejendommen, Bjerrumgaard, der ligger på adressen Bjerrumvej 2 lige i krydset Bjerrumvej 2 og hovedvej 11, er sat til salg.
Der er tale om en markant Marskgård, der er bygget i 1922 på en warft, der sikrer ejendommen mod oversvømmelser ved ekstremt højvande.
Ejendommen rummer et stuehus på 200 kvadratmeter med syv værelser plus udlænger. En tidligere stald er ombygget til fem værelse med eget bad og toilet, der er udlejet som bed and break fast. Desuden er der en længe med en stor gildesal og et værksted.
Prisen er sat til 16.495.000 kroner, og med i prisen får man 43,8 hektar landbrugsjord, der for tiden er bortforpagtet.
Ejendommen ejes i dag af Vibeke Bjerrum og Søen Dahl Jørgensen, der gennem årene har lagt adskillige tusinder kroner i ombygning og vedligehold af ejendommen. Gården er Vibeke Bjerrums fødehjem.