Tekst & Foto: Johnny Tauman
24. oktober 2024
Når Ribe-Esbjerg HH fredag i Ribe Fritidscenter møder Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, så er muligheden for sejr til stede, hvis hjemmeholdet kan fastholde de mange gode momenter og undgå at gentage sæsonens mange scoringspauser.
To på ugens hold
Rasmus Lauge og målvogteren Mikkel Løvquist kom fortjent på 8. spillerundes hold. I hjemmekampen mod Nordsjælland Håndbold scorede Rasmus Lauge 8 mål på 11 forsøg, mens Mikkel Løvquist blev noteret for en redningsprocent på 42.
Fadæsen i Spanien
Det var derfor med en vis optimisme, at BSH rejste til Spanien for at møde Granollers i European League. Tirsdagens opgør blev styret af BSH, som med en REHH-taktik kom foran med fem mål (2-7).
I 2. halvleg fik det spanske mandskab kontakt ved stillingen (21-21). BSH kom i front med (21-22), men tabte herefter kampen i et forfærdeligt kollaps, som cifrene (10-1) klart viser. Måltavlen viste således (31-23). Kampen sluttede (36-27).
Skjern fik endelig sejr
Tirsdag vandt Skjern Håndbold ude over bundproppen fra Grindsted GIF og avancerede dermed til 11 pladsen med 5 point, mens SønderjyskE Håndbold har 4 point. Det betyder, at Ribe-Esbjerg HH, der efter uafgjort i Thyhallerne mod Mors-Thy Håndbold (29-29) er ”pisket” til at hente point for at undgå at blive hængende på den kedelige 13. plads.
Skal det blive et point?
Mon ikke der bliver tætpakket med tilskuere i Ribe Fritidscenter, hvor Ribe-Esbjerg har vundet sæsonens eneste sejr over Grindsted GIF.
Et forsigtigt tip: (28-28).