Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, torsdag den 4. juni 226

Traditionen tro er der også i år Grundlovsmøde i morgen, fredag eftermiddag i haven ved Bispegården.

Eftermiddagen byder på grundlovstaler ved tidligere kirke- og kulturminister, tidligere chefredaktør ved JydskeVestkysten og nuværende sognepræst Mette Bock samt tidligere uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

Der bliver også musikalske indslag og fællessang med blandt andre Kirkernes børne- og pigekor, Det Danske Mandskor, Ribe Mandskor, spillefolk og Flemming Bevensee.

For børn vil der være aktiviteter med spil og leg i haven.

Café Quedens sælger mad og drikke, og gæster er samtidig velkomne til at medbringe egen madkurv og klapstol og nyde eftermiddagen i hyggelige omgivelser.

Grundlovsdagen i Bispehaven arrangeres af Bispegården i Ribe, Kulturforeningen Quedens, menighedsrådene ved Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kirke, Ribe Bykernes Beboerforening, Soroptimisterne og Det Antikvariske Selskab.

Alle er hjerteligt velkomne.