Tekst & Foto Johnny Tauman
20.06.2020
Første kapitel af to
Et læserbrev i JydskeVestkysten tirsdag d. 16. juni med overskriften: Mølledamskrigen – Massakre på naturlig plantevækst har fået debatten til at blusse op igen. RYK IND RIBE har derfor bedt læserbrevets forfatter – biologen Ove Kann uddybe sit budskab mere uddybende end, hvad et læserbrev giver mulighed. Du kan i to artikler (lørdag og søndag) læse om, hvordan biologen ser Mølledammen og vandløbene. Inden du begiver dig ind Oves verden, så skal du fortstå, at han foretrækker biodiversitet, mens accepterer også, hvis Mølledammen grødeskæres med følgende bemærkning: – Jeg kan leve med det meste i Mølledammen, idet vandalismen vil være begrænset og ikke påvirker biodiversiteten og den landskabelige skønhed i andre vandområder.
Natursyn
Ove Kann skriver om – og interesserer sig for – natursyn. Nogle synes, at det vigtigste er, at naturen ser pæn og ordentlig ud. Andre synes, at natur ikke er natur, med mindre der er en vis, helst stor, biodiversitet.
Biodiversiteten er under pres – se fx. den enlige valmue ved hvedemarken. Sådan er det generelt i landbrugslandet, hvor der savnes blomstrende planter til nektarsøgende insekter – det betyder igen færre insekt- og frøædende fugle. (Foto: Ove Kann – Basnæs Nor – Fuglereservat ved Skælskør).
Ingen facitliste
– Mit Budskab er i al sin enkelhed, 1) at æstetik og pænhed er subjektive begreber, og der findes ingen facitliste. 2) Hvad der derimod er videnskabelig evidens for, er, at indgreb i de naturlige processer i naturen, som f.eks. afvanding af enge og moser, skovrydning, pløjning og dyrkning, terrænændringer og grødeskæring i vandløb, i langt de fleste tilfælde fjerner fysisk variation og levesteder for et naturligt og rigt varieret plante- og dyreliv, fortæller Ove Kann. Der gælder den generelle naturlov, at jo mere “uorden“, des flere levesteder og “erhvervsmuligheder” er der for planter og dyr. Fjernelse af nogle eller alle de elementer, der skaber uorden, fjerner også de fleste naturligt hjemmehørende arter af planter og dyr, fordi deres levesteder forsvinder eller ødelægges. Tænk bare på rydning af regnskov med henblik på kvægdrift eller palmeolieproduktion, som har udryddet utallige arter.
Grøden skaber skjul
I vandløb er det naturligt, at der vokser planter, nemlig dem, der ved evolution har tilpasset sig livet i det våde element. Planterne (grøden) tilfører vandløbet fysisk variation, som er med til at forme vandløbslejet, bundforholdene (sten, grus, sand, finkornet dødt organisk materiale) og forløbet af det strømmende vand. – Grøden skaber skjul, læ og levesteder for et mylder af fisk og smådyr, og studerer man dem nærmere viser det sig, at de fordeler sig efter strømhastighed, bundmateriale, tilstedeværelse af grøde osv. Hver art har sine præferencer, fastslår biologen.
Det genslyngede åløb – Stampemølleåen (dronefoto: Ove Detlevsen)
Holdninger til snoede vandløb
Den beskrevne fysiske variation med tilhørende rigt varieret plante- og dyreliv finder man I naturligt snoede vandløb. – Sådanne vandløb synes jeg er landskabeligt smukke, og de tilfører ægte livskvalitet og samfundsmæssig værdi for mig og mange andre, lyder det fra Ove Kann.
Nogle mennesker (landmænd f.eks.) synes at snoede vandløb er rædselsfulde.
97 % af vandløbene rettet ud
I de sidste 150-200 år, hvor man har prioriteret økonomisk vækst og velstand (menneskelig magelighed) højt, har man rettet 97 % af de danske vandløb ud for at maksimere landbrugsproduktionen. Det er sket med klækkelige statstilskud. Indtil 1963 var det lodsejerne, der havde vedligeholdelsespligten i vandløbene, og det var meget godt, for det blev gjort med håndkraft og var derfor ikke for voldsom. Desuden var det jo altovervejende bønderne, der havde udbytte af vandløbsvedligeholdelsen.
Grødeskærebådene arbejder stadig i Ribe Østerå
Fra 1963 offentlig vedligeholdelse
I 1963 overgik vedligeholdelsespligten til det offentlige, og med krav om omkostningseffektivitet, blev maskiner taget i anvendelse: grødeskærerbåde og gravemaskiner fjernede alle planter, grus og sten og efterlod en ørken af sandbund.
Allerede efter 10 år indså man, at tabet af biodiversitet i vandløbene var forrygende, og det førte til, at man i 1983 ændrede vandløbslovens formålsparagraf således, at der forud for gennemførelse af ENHVER foranstaltning i vandløb, herunder fastsættelse af vedligeholdelsesbestemmelser, skal foretages en afvejning af landbrugets afvandingsbehov og samfundets miljømæssige krav til vandkvalitet + biodiversitet (det, som man kalder vandløbskvalitet).
Hvem fik gavn af vandvedligeholdelse?
Af samme grund blev det bestemt, at samtlige vandløbsregulativer skulle revideres. Under dette arbejde stod det mere og mere lysende klart for både embedsmænd og politikere, at vandløbsvedligeholdelse stort set kun er til gavn for landbruget, og det er ALDRIG til gavn for plante- og dyrelivet/biodiversiteten. Bevidstheden herom er tilsyneladende ved at gå i glemmebogen. Det ses tydeligt af indlæggene i den offentlige debat.
