Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, søndag den 8. nov.
Enhedslistens Biodiversitetsgruppe i Esbjerg Kommune har sat biodiversiteten på dagsordenen i debatten. Det er sket med et stort møde med deltagelse af repræsentanter for en række interesseorganisationer i Ribe, Bramming og Esbjerg samt Esbjerg Kommune. Mødet blev afviklet virtuelt på grund af Covid 19-restriktionerne.
På mødet var der en bred debat om biodiversiteten, og udgangen blev, at der skal arbejdes hen mod et nyt møde i januar, ligesom der arbejdes videre med en ide om en inspirationstur til Varde Kommune og et oplæg fra Landbrug og Fødevarer, der er landbrugets interesseorganisation. Desuden vil der blive oprettet en lukke gruppe på Facebook, hvor man kan udveksle meninger og ideer.
Herfra blev det bl.a. oplyst, at Landbrug og Fødevarer arbejder med problemerne omkring øget biodiversitet, og man undersøger bl.a., om det betyder noget for tilskud til landmændene, hvis disse lægger noget af deres agerjord om til natur.
Af debatten fremgik, at der arbejdes meget med biodiversiteten rundt omkring, og at der gøres meget for at fremme naturen. Og det blev slået fast, at det er vigtigt, at der gøres noget fra sagen ”nede fra”









































































