Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 2. august 2025
To formodede biltyve er tidligt lørdag morgen formentligt sluppet heldigt fra et voldsomt færdselsuheld på Bjerrumvej ved Inder Bjerrum.
Føreren har mistet herredømmet over bilen, der er kørt i grøften og har slået en eller flere kolbøtter, inden bilen igen er havnet på vejen.
Politiets vagtchef Ole Aamann fortæller, at meldingen om uheldet kom via et såkaldt E-opkald fra bilens automatiske alarmsystem til alarmnummeret 112 klokken 06,49, men da politiet kom til stedet, var personerne forsvundet.
_ Vi ved, at der har været en person på førersædet og en på passagersædet, så der har været mindst to i bilen, fortæller Ole Aamann.
Bilen, en hvid Cubra, blev tidligere på natten stjålet i Ribe.
– Hvis nogen i de tidlige morgentimer har set et par unge mennesker løbe rundt i området, eller hvis der i øvrigt er nogen, der har kendskab til uheldet, vil vi meget gerne høre om det på telefon 114, siger vagtchefen.