Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, onsdag den 9. oktober 2024
Hvis man vil ud at løbe med en af de kongelige, skal man være klar ved computeren tirsdag den 12. november klokken 10. Da åbner tilmeldingen til dette års Royal Run, der som bekendt også løbes i Ribe i år.
Hvem af de kongelige der deltager i Ribe, er i skrivende stund ikke klart, men kongehuset bliver repræsenteret i domkirkebyen.
Billetterne bestilles på Royal Runs hjemmeside, og der er tre ruter at gå eller løbe, nemlig en mile, 5 eller 10 kilometer.
Ruterne er endnu ikke endeligt fastlagt, men der arbejdes hårdt på at lave nogle smukke og spændende ruter i og omkring Ribe.